Hyldebo

Du er her: Hjem > Generalforsamlinger > Beretning 2014
top
Page

Beretning 2014

Download PDF-fil

 

Bestyrelsens beretning for 2014

2014 har været endnu et år med store udfordringer for foreningen, vores egen kystsikring og vejen langs stranden har det stadig dårligt efter den store storm den 6. december 2013, og mange grundejere er blevet ramt af oversvømmelserne, selvom det efterhånden er ved at være afklaret.
Stormene 3. og 10 - 11 januar 2015 var hårde, men det ser ikke ud til, at vi har lidt de store skader.

Vejene har det godt, Poppelkrogen blev ødelagt af en piloteringsrambuk, der skulle arbejde i Strandlystgårds grundejerforening, så det er heldigvis ikke vores problem at få den repareret.
Hyldebo Strandvej var fuld af store huller i marts måned, men nogen har lappet hullerne så den er blevet forbavsende god. Det skal de der har gjort det have stor tak for. Vi forventer atter i år at salte den.

Stormen den 6. december 2013 ødelagde Hyldebo Strandvej langs stranden. De ramte grundejere har nedsat en arbejdsgruppe, der har arbejdet videre med sagen og er på vej med en løsning som de vil fortælle om under eventuelt.

Hvis der er medlemmer, der ser vejskader forårsaget af lastbiler eller maskiner, bedes de fortælle bestyrelsen, hvor det er sket, og om muligt, hvem der har forårsaget skaden. Vi vil derefter forsøge at få skadevolderen til at betale for reparationen.

Grundejerne skal huske at beskære beplantningen ud mod vejene, således at også større køretøjer, brandvæsen og renovation kan passere, en nærmere beskrivelse af kravene findes i den grønne folder fra kommunen.

Drænet fungerer udmærket.
Hvis det skulle vise sig nødvendig skyller vi drænet igennem i løbet af foråret.
Hvis den røde lampe på pumpestationen lyser, vil vi gerne have, at man ringer til elektrikeren, hvis nummer findes på pumpestationen, han skal dog ikke komme ud i weekenden.
Hvis der er grundejere, der ønsker at lægge dræn på egen grund, skal de huske, at tilslutning til fællesdrænet skal udføres af en autoriseret kloakmester og grundejerforeningen skal tilsendes en ”attest” fra kloakmesteren. Husk desuden at overholde reglerne for drænets afstand til sivebrønd, skel m.m..

Vi har jo opsagt aftalen med Kragøre om, at vi vedligeholder grøften.
I september 2013 blev det konstateret af en landmåler, at deres grunde går til midten af grøften.
Vi har atter rettet henvendelse til grundejere i Kragøre og gjort dem opmærksom på, at de har vedligeholdelsespligt for deres side af grøften, ligesom vi har tilbudt at gå ind i et økonomisk samarbejde om en oprensning af grøftens bund og en retablering af udløbet, men stadig uden nogen form for respons. Vi passer derfor vores side af grøften og det er alt hvad vi gør, indtil vi hører fra Kragøre grundejerne.

Kystsikringen led voldsomt under stormen i december 2013. Det var den stærkeste storm i 100 år og den har ødelagt kystsikringen og brinken bagved på lange strækninger, løsningen er endnu ikke færdig bearbejdet men vi vil høre om den under eventuelt.

 


Højvandsdiget ved Søgården og Sejer Strande har virket efter hensigten under stormene i januar og kræver kun en mindre vedligeholdelse, der kan klares indenfor den økonomi, der er planlagt for året.

Renovation, storskrald og grenaffald
ligger i øvrigt i kommunalt regi, så det kan man læse nærmere om i den grønne folder (og i landliggeren)..

Regnskabet vil Knud vende tilbage til, så det vil jeg ikke kommentere.

Metaldetektor Jeg vil minde om, at foreningen har en metaldetektor, som jo gør det lettere at finde skelpælene. Den er til udlån til medlemmer mod behørig kvittering.
Den kan lånes hos kassereren Per Sunke, der bor Poppelkrogen 2.

Udsendelse af referat
Bestyrelsen har jo besluttet at vi udsender generalforsamlingsreferater og anden aktuel information som e-mail, til de medlemmer hvis e-mail adresse, vi har.
Dette kræver naturligvis, at vi har medlemmernes e-mail adresser, så de der er interesserede, bedes sende deres e-mail adresser til formanden Niels Bülow
niels.bulow@vip.cybercity.dk

Hjemmeside
Foreningen har en hjemmeside på: www.sjaellandsodde.dk. Vi opdaterer den med relevant information, efterhånden som informationen foreligger.

Tømning af septiktanke
vil for sommerhusejerne ikke ske i år.
Vær opmærksom på reglerne for dæksler. I dag må de højst veje 25 kg.
Mere om dette kan findes på www.odsherredforsyning.dk.
Husk også at beskære så slamsugeren kan komme frem på vejen og man kan få adgang til septiktanken.
Planerne for kloakering fastslår nu, at vores område bliver kloakeret i perioden 2026 - 2042, dvs. der er endnu ikke nogen konkrete planer.

Hjertestarter
På sidste generalforsamling blev bestyrelsen opfordret til at fokusere på hjertestartere.
Vi har nu et indlæg om hjertestart på hjemmesiden inklusive et link til trygfonden, hvor man kan bestille den brochure om hjertestart, som vi også har sat op i udhængsskabet.
Bestyrelsen opfordrer til, at man bestiller brochuren og læser den grundigt igennem, samt installerer en hjertestart-app på sin smartphone, denne viser vej til den nærmeste hjertestarter.
Hjemmesiden www.hjertestarter.dk indeholder meget information om hjertestart, og vi kan kun opfordre til at studere den nærmere inden situationen bliver akut.

Nu hvor jeg alligevel taler om sikkerhed vil jeg opfordre alle til at sikre, at de har røgalarmer, der virker i deres bolig.

Målerbrønde
I min målerbrønd er håndtaget på udluftningen af vandrørene brækket, ifølge vandværket er brugeren selv ansvarlig for dette håndtag, så det må jeg selv skifte. Når jeg har fundet en løsning vil jeg informere herom på hjemmesiden.

Fællesmøde for grundejerforeninger
Den 7. februar deltog vi i et fællesmøde for grundejerforeningerne i vores område.
Formålet med mødet var at finde frem til de områder hvor vi kunne se en fordel i at etablere et samarbejde.
Vi nåede frem til følgende 6 områder:

INTERN KARAKTER:
• Det gode naboskab: Lokalt erhverv, støjregler
• Naturgruppe: Områdeforskønnelse, plejeplan, naturpleje
• Kyst- og strandgruppe: Udløb, kystsikring, højvandsdige
• Vejgruppe: Fælles vedligehold, fælles indkøb, fælles prisreduktion

EKSTERN KARAKTER:
• Offentlig gruppe: Indflydelse, repræsentation, fælles aftaler
• Trafikgruppe: Udkørsel, hastighed, oversigt

Det er så meningen, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe for hvert af de definerede områder.
Arbejdsgrupperne skal bestå af grundejerforeningsmedlemmer og jeg skal derfor opfordre jer til at melde jer som deltagere i en arbejdsgruppe, hvis I har interesse for området.

Referatet fra mødet, der også indeholder en beskrivelse af det videre forløb, kan findes på hjemmesiden.

Foreningens vedtægter
Hvis der er nogen, der mangler foreningens vedtægter, kan de hentes på hjemmesiden eller fås ved henvendelse til bestyrelsen.

top
top
Menu

 

 

  Aktuelt Odden-vejr DMI

  Vejret de kommende dage

 

Årsplan - link

 Farvekoder

Login