Vedr.: færdsel på oversvømmelsesdiget Årsagen til denne skrivelse er, at der nu adskillige gange er opstået ubehagelige episoder i forbindelse med vore påtale om, at man ikke må færdes på diget. Herunder heller ikke spadsere med barnevogne, køre på crosscykel og at skolelærer heller ikke må trække afsted med skoleklasser.
Bl.a. er personer fra grundejerforeningerne der påtaler forbuddet overfor personer, som ikke respekterer den ellers entydige skiltning, at man ikke må gå på Diget, blevet overfuset og kaldt skældsord. Bl.a. har dette været tilfældet i Påsken hvor 2 ældre par og 1 Schæferhund givet anledning til påtale uden effekt. Nogen personer som har trodset skiltningen, har taget afsæt i at "man har været med til at betale for diget, og derfor har ret til at færdes på diget. Dette er en komplet misforståelse. Baggrunden for forbuddet mod at færdes på Diget En intakt græsvækst på diget er en væsentlig faktor for Digets sikkerhed mod digebrud, idet græs med veludviklede rødder, er en væsentlig del af digets beskyttelseskonstruktion mod slitage i tilfælde af storme med højvande og bølgepåvirkninger. Såfremt græsset nedslides, vil Digets ydre beskyttelse svækkes og derved opstår stor risiko for digebrud ved forhøjede vandstande og tilhørende bølgepåvirkning. For vor fælles interesse skal det derfor igen indskærpes at man ikke må færdes på diget under nogen form. Jeg håber, at i har forståelse for situationen, og vil bidrage til, at vi fortsat kan nyde godt af den beskyttelse diget giver. Mange venlige hilsener Ivar Green-Paulsen |