Hyldebo

Du er her: Hjem > Generalforsamlinger > Referat 2015 - ekstraord. > Motivering
top
Page

Motivering

 

Motivering af bestyrelsens forslag

Dette er jo nok den mest underlige generalforsamling, jeg endnu har oplevet.

Det oprindelige forslag, der medførte indkaldelse af generalforsamlingen, er trukket tilbage.

Vi står nu med 3 forslag, der alle er affødt af det oprindelige forslag, og det kan virke forbavsende, at vi ikke blot har aflyst generalforsamlingen.

Vi har imidlertid 2 helt klare formål med at afholde generalforsamlingen på trods:

  1. Vi ønsker at informere medlemmerne om den besynderlige situation, vi står i
  2. Vi ønsker at få afklaret de 3 fremsatte forslag

Baggrund

Baggrunden for bestyrelsens forslag er, at vi følte, at hvis kystgruppens forslag blev forkastet, uden at der var andre forslag, ville foreningen stå helt på bar bund, og måtte starte helt forfra med kystsikring og vej.

Derfor opstillede vi vores forslag: Vi ønskede at medlemmerne skulle have noget at vælge imellem.

Forskellen mellem forslagene

Den primære forskel mellem kystgruppens og bestyrelsens forslag er, som alle jo selv kan læse:

  1. Bestyrelsen tror ikke på holdbarheden af en vej på det sted hvor den gamle vej lå, så vi mener at vejen skal trækkes længere tilbage fra kysten
  2. Bestyrelsen mener ikke, at alle medlemmer skal være med til at betale for opfyldning af den jord som stormen Bodil har fjernet, hvis den ikke direkte anvendes til at forbedre kystsikringen

Hvorfor har vi så ikke stillet et fuldt færdigt forslag med total økonomi?

Bestyrelsen er blevet bebrejdet, at vi ikke fremsætter et fuldt færdigt forslag med den totale økonomi.

Der er 2 grunde hertil:

  1. Bestyrelsen har ikke kunnet give en færdig økonomi for vejdelen, da den afhænger af en forhandling med de berørte grundejere, og nu senest måske af udfaldet af et vejsyn.
    Vejen vil kunne etableres for ca. 100.000 - 150.000 kr., og fordelingen af betalingen må forhandles med de berørte grundejere.
  2. Bestyrelsen agter ikke at gennemføre et stort renoveringsprojekt af kystsikringen, men at anvende de midler, der er til rådighed i foreningen, uden at optage nogen form for lån. Dette betyder at  vi vil reparere kystsikringen  ved at rette den pynt ud, som ligger ud for Hyldebo Strandvej (HS) 24 og 26. De herved overskydende sten skal flyttes hen til hullet ud for HS 18 og andre steder, hvor de er tiltrængt.
    Der skal muligvis tilføres ekstra sten, men det må vi se nærmere på.
    Vi forventer at vi hertil vil bruge 100.000 kr. det er ca. 3 års budget for vedligeholdelse af kystsikringen og det er penge, der står på foreningens konto.

 

Hvad er det vi foreslår?

Bestyrelsen foreslår at:

  1. Kystsikringen renoveres i den udstrækning foreningens økonomi tillader det
  2. Vejen langs stranden forlægges ca. 15 meter væk fra stranden, så den er mere sikker, og således fungerer som en fælles indkørsel til de 5 berørte grunde

Dette betyder altså, at vi ikke vil retablere en vej langs stranden BAG kystsikringen, til gengæld vil vi fjerne pynten ved den gamle vendeplads så man kan gå hele vejen langs stranden foran kystsikringen.

Situationen i dag med vejsyn

Kystgruppens beslutning om at bede kommunen om et vejsyn har nu medført, at bestyrelsen ikke kan foretage sig noget i relation til vejen, så længe sagen kører.
Dette forhindrer imidlertid  ikke, at bestyrelsen kan arbejde med udbedring af kystsikringen, som foreslået.

Til sidst vil jeg omtale bestyrelsens indsats i kystgruppens forslag

Der har været  rygter i omløb om, at bestyrelsen ikke har foretaget sig noget i de 18 måneder, sagen har kørt.
Dette vil jeg stærkt tilbagevise. Jeg har her min log over primært bestyrelsens aktiviteter i forhold til kystgruppen.
I de forløbne 18 måneder har jeg noteret mere end 50 aktiviteter, og jeg skal her blot nævne nogle få:

  1. 11. december 2013 var jeg heroppe, inspicerede skaderne og tog billeder af området
  2. 5. januar 2014 beskrev jeg de mulige løsninger
  3. 7. januar diskuterede jeg muligheden for adgang fra Pilekrogen 7 med ejeren, Peter Bahnson
  4. 8. januar holdt vi bestyrelsesmøde om sagen
  5. 12.januar gennemgik jeg løsningerne med entreprenør Jesper Jensen på stedet
  6. 13. januar modtog jeg priser fra JJ og udarbejdede notat med løsninger og priser
  7. 19. januar var jeg til møde med strandgrundejerne om løsningerne, de ønskede kun deres egen løsning, så vi blev enige om, at de skulle køre projektet
  8. 23. april har jeg en dialog med Per Sørensen, Kystdirektoratet om ler løsningen.  PS siger: Ingen  tilladelse er påkrævet, så længe kystsikringen vedligeholdes med oprindelige materialer
  9. 19. juni 2014 sendte jeg ansøgning om godkendelse af retablering af vejen
  10. 26. august 2014 leverede jeg projektbeskrivelsen til kystgruppen

Dette er blot 10 af de mere end 50 punkter jeg har på listen.

Til slut vil jeg sige at jeg føler, at bestyrelsen har forsøgt at få afsluttet planlægningen så hurtigt som muligt, så vi kunne komme frem til en afstemning om forslaget, og jeg skal derfor beklage, at kystgruppen har trukket sit forslag.

top
top
Menu

 

 

  Aktuelt Odden-vejr DMI

  Vejret de kommende dage

 

Årsplan - link

 Farvekoder

Login