2016 Brev til strandgrundejerne

   

Grundejerforeningen  Hyldebo

                                                                 15. juni 2016

Til strandgrundejerne i grundejerforeningen Hyldebo 

Vejdirektoratet har afvist klagen over kommunens afgørelse i vejsagen, så kommunens afgørelse står ved magt.

Grundejerforeningen skal forestå og betale retablering af vejen langs standen.

Vejen retableres ifølge den i afgørelsen side 3 krævede udførelse med en vejbredde på 2,5 - 3 meter og:

"En retablering af vejen vil således indebære udlæg af bundsikringslag (250mmBLII), stabil grus(150mmSGII) samt 30mm leret vejgrus. Etablering af dræn m.v. bør ske i hht. en detailprojektering."

Dette indebærer, at vejens samlede højde bliver 43 cm., dvs. ca. 1 - 2 meter under strandgrundenes niveau, og I må derfor selv etablere op-/ indkørsler til jeres grunde, så niveauforskellen udlignes.

Bestyrelsen vil gerne retablere vejen med en T-formet vendeplads i indkørslen til HS 24.     Hvis vi kan blive enige herom, vil det derfor være foreningen, der betaler for denne indkørsel.

Da bestyrelsen ved, hvor væsentligt det er for jer, at vejen retableres på samme niveau som den tidligere vej, er vi indstillet på, at I kan fylde op til det nødvendige niveau for egen regning, inden vi anlægger vejen. En forudsætning herfor er naturligvis, at alle de fem berørte grundejere er enige herom.

Arbejdet med etablering af jeres op-/indkørsler samt opfyldning til det nødvendige niveau kan eventuelt udføres af vores entreprenør for jeres regning, det vil sandsynligvis blive en billigere løsning for jer.

Bestyrelsen er stadig åben over for etablering af en vej, der er trukket ca. 10 - 15 meter tilbage fra den tidligere vej.

Det vil give en løsning, der både er mere holdbar og billigere for alle parter.

Vi ser frem til, så snart som muligt, at modtage jeres svar på ovenstående, så vi kan komme i gang med arbejdet.

 

Venlig Hilsen p.b.v.

Erik Johansen Formand

Grundejerforeningen  Hyldebo